|
◄
Tilbage
Personligt ejet
enkeltmandsvirksomhed
Dette er den mest enkle
virksomhedsform. Der er
ingen kapitalkrav, men ejer
hæfter personligt med alt,
hvad han ejer.
Enkeltmandsvirksomhed er en
virksomhedsform, hvor der
ikke er nogen klar grænse
imellem ejer og virksomhed.
Der kræves ikke noget
indskudskapital ud over,
hvad der er nødvendigt for
at drive virksomheden.
En enkeltmandsvirksomhed
ejes altid af én person.
Enkeltmandsvirksomhed kan
derfor være en god idé, hvis
du er alene om at starte en
virksomhed. Du kan dog drive
virksomheden sammen med din
medhjælpende ægtefælle.
Da du er ejer af
virksomheden, har du også
ansvar for alle
virksomhedens forpligtelser
som f.eks. gæld, indgåede
aftaler og leje af lokaler.
Det betyder, at du
personligt hæfter for alle
udgifter med hele din
formue. En
enkeltmandsvirksomhed kan
have ansatte. Når du
ansætter personale i din
virksomhed, er der
forskellige love og regler,
der skal overholdes.
Det er meget nemt at starte
en enkeltmandsvirksomhed i
Danmark. Du kan registrere
virksomheden direkte via
WebReg.dk, eller du kan
ringe til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen på 7220
0032 og få tilsendt en
tilmeldelsesblanket. Du får
så en særlig
registreringsanmeldelse,
hvorpå du skal skrive alle
dine personoplysninger,
driftsform, samt hvilken
branche, din virksomhed er
indenfor. Det er gratis at
stifte en
enkeltmandvirksomhed.
Interessentskab I/S
Interessentskab er en
personligt ejet virksomhed -
blot med flere ejere. Der er
ingen kapitalkrav, og ejerne
hæfter hver især personligt
og solidarisk, dvs. med alt,
hvad de ejer, og for
virksomhedens samlede gæld.
Der stilles ikke krav om et
kapitalindskud fra
deltagernes side. I et
interessentskab hæfter
deltagerne personligt,
ubegrænset og solidarisk for
alle virksomhedens
forpligtelser. Det betyder,
at hver deltager hæfter med
hele sin personlige formue
og, at selskabets kreditorer
selv kan vælge, hvem af
deltagerne de vil søge
gælden inddrevet hos.
Et interessentskab er ikke
et selvstændigt
skattesubjekt, men
skattepligten påhviler de
enkelte deltagere og
henregnes til den enkelte
deltagers personlige
skatteopgørelse. Man kan dog
vælge at blive beskattet
efter virksomhedsordningen
eller
kapitalafkastordningen. Det
anbefales at få udarbejdet
en interessentskabskontrakt
ved etablering af et
interessentskab.
Anpartsselskab (ApS)
Et ApS kan stiftes af en
eller flere personer, og
selskabet skal anmeldes til
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Der er et
kapitalkrav ved oprettelse
af et anpartsselskab og man
hæfter med den indskudte
kapital. Hvis du ønsker at
stifte eller købe et
anpartsselskab, så kontakt
en
advokat og få
lavet en anpartskontrakt.
Anpartsselskaber er
lovregulerede. I et ApS
hæfter ingen af
anpartshaverne personligt
for selskabets
forpligtelser. De hæfter kun
med den anpartskapital, de
hver især har indskudt.
Kontakt din lokale revisor
ifm. kapitalkravet -
find
revisoren her
Et ApS kan stiftes og ejes
af én person. ApS'er med
under 35 ansatte kan selv
vælge, om de skal ledes af
en direktør, direktion eller
en bestyrelse eller
eventuelt begge dele. Hvis
ApS'et har over 35 ansatte,
har medarbejderne krav på at
vælge repræsentanter til
bestyrelsen, og selskabet
skal derfor have en
bestyrelse. Et ApS beskattes
med 25 % af selskabets
skattepligtige indkomst.
Aktie- og anpartsselskaber
er lovregulerede og skal
derfor indsende deres
årsregnskaber til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Aktieselskab (A/S)
A/S'et kan stiftes af en
eller flere personer og skal
anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Der er et
kapitalkrav på min. 500.000
kr. og man hæfter for den
indskudte kapital. Det er
dog de færreste
iværksættere, der vælger at
etablere deres virksomhed
som et aktieselskab.
Aktieselskaber er
lovregulerede.
I et aktieselskab hæfter
ingen af aktionærerne
personligt for selskabets
forpligtelser. De hæfter kun
med den kapital, de hver
især har indskudt. Selskabet
ejes af aktionærerne, som
træffer beslutninger på
generalforsamlingen, der er
selskabets øverste
myndighed.
Selskabet ledes af en
bestyrelse og en direktion.
Bestyrelsen har den
overordnede styring, mens
direktionen varetager den
daglige ledelse ud fra de
retningslinier, bestyrelsen
har udstukket. Et
aktieselskab skal uanset
størrelse have en bestyrelse
på mindst tre medlemmer.
Medarbejderne har krav på
bestyrelsesposter, hvis
selskabet i de sidste tre år
har haft gennemsnitligt 35
ansatte eller derover.Et A/S
beskattes med 25 % af
selskabets skattepligtige
indkomst.
Andelsselskab
Medlemmerne af et
andelsselskab med begrænset
ansvar er ikke personligt
ansvarlige for selskabets
gæld. Det er gratis at
stifte et andelsselskab.
Ifølge loven om
erhvervsdrivende
virksomheder har et
andelsselskab til formål at
fremme deltagernes fælles
interesse som aftagere,
leverandører eller lignende.
Selskabets afkast skal,
bortset fra normal
forrentning af den indskudte
kapital, enten fordeles
blandt medlemmerne i forhold
til deres andel i
omsætningen eller blive
stående i virksomheden.
Ledelsen fastlægges i
vedtægterne. Som regel har
selskabet en direktion,
bestyrelse og
generalforsamling. Hvis
kriteriet i lov om
erhvervsdrivende
virksomheder er opfyldt,
skal selskabet udarbejde et
årsregnskab efter
årsregnskabsloven og
indsende det til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Andelsselskaber med
begrænset ansvar beskattes
som aktieselskaber, hvis
overskuddet fordeles efter
indskud.
Kommanditselskab
Et kommanditselskab er et
selskab med flere ejere,
hvor nogle ejere -
komplementarer - hæfter
ubegrænset for selskabets
gæld, mens andre -
kommanditister - kun hæfter
for op til et fastsat beløb.
Typisk er det
komplementarerne, som står
for driften af selskabet,
mens kommanditisterne er
passive investorer. Dette
vil dog afhænge af det
enkelte selskabs vedtægter.
Et kommanditselskab skal
have to typer ejere:
komplementarer og
kommanditister.
Komplementaren hæfter
personligt og ubegrænset.
Hvis der er flere
komplementarer, hæfter de
solidarisk.
Kommanditisterne hæfter kun
med deres indskud, med
mindre de har påtaget sig et
videregående ansvar fx ved
kaution. Det er gratis at
stifte et kommanditselskab.
Deltagerne kan være
enkeltpersoner og/eller
selskaber. Komplementaren er
typisk et A/S eller et ApS.
Det er komplementaren, der
disponerer på selskabets
vegne. Hvis der er flere
komplementarer, skal de være
enige om de beslutninger,
der træffes.
Kommanditisterne kan kun
disponere, hvis man har
indgået en særlig aftale om
det.
Hvis
komplementaren er et
selskab, skal
kommanditselskabet have en
bestyrelse.
Kommanditselskaber er ikke
selvstændige
skattesubjekter. Indkomst og
kapital beskattes hos
komplementarerne og
kommanditisterne. Dvs. at
overskud eller underskud vil
indgå direkte på ejernes
selvangivelse. Det betyder,
at du som komplementar eller
kommanditist kan trække et
evt. underskud fra i din
øvrige indkomst og dermed
spare penge i skat. En
kommanditist kan vælge at
blive beskattet efter
virksomhedsskatteordningen,
hvorved et eventuelt
overskud beskattes med 30 %
- nøjagtig som i et
anpartsselskab.
Kommanditselskab kan være en
fordel ved start af
virksomhed, hvor
iværksætteren kan skyde et
ApS ind som komplementar,
hvorved ansvaret bliver
begrænset til
selskabskapitalen.
Partnerskab
Et partnerskab er et
erhvervsdrivende
kommanditselskab, i hvilket
kommanditisterne i selskabet
har indskudt en bestemt
kapital, som er fordelt på
aktier. Partnerskabet består
således af komplementarer og
kommanditister.
Komplementarerne hæfter
personligt, ubegrænset og
solidarisk for selskabets
forpligtelse, mens
kommanditisternes hæftelse
er begrænset.
Få
professionel hjælp og
rådgivning
►
Søg
efter revisionsfirma
|