|
Generelt
Som selvstændig
erhvervsdrivende har man
pligt til at udarbejde et
regnskab, der viser alle de
økonomiske aktiviteter,
firmaet har haft i løbet af
året.
Årsregnskabet skal
udarbejdes, så SKAT kan se,
hvordan du har beregnet
overskuddet i dit firma.
Skatteregnskab
Skatteregnskabet indeholder
bl.a. en opgørelse af
indtægter og udgifter for
indkomståret og et
nettoresultatet.
Derudover udarbejdes en
opgørelse af aktiver og
passiver, dels ved årets
start og slutning. Både
virksomhedens og
indehaverens private
formueforhold bør medtages.
Et skatteregnskab udarbejdes
med de afskrivnings- og
fradragsregler, skatteloven
giver mulighed for.
Årsregnskab og årsrapport
Årsregnskabet indeholder
en resultatopgørelse, en
balance samt noter.
Resultatopgørelsen viser
virksomhedens indtægter og
udgifter, og om der har
været over- eller underskud.
Årsrapporten skal give et
pålideligt billede af
udviklingen i selskabets
økonomi sammenholdt med
årsregnskabet. Lovpligtigt
indehold:
- Årsregnskab, herunder
koncernregnskab
- Ledelsens
regnskabspåtegning
- Revisionsberetning
- Ledelsesberetning
Momsregnskab
Momsregistrerede
virksomheder har
pligt til at
føre
momsregnskab.
Det kan føres i
SKATs særlige
regnskabshæfte
eller i
virksomhedens
almindelige
forretningsregnskab.
Momsregnskabet
skal indeholde
konti for
udgående moms
[salgsmoms] og
indgående moms [købsmoms].
Find
indberetningsfrister
for moms
online her
Kompetenceregnskab
Indeholder
en opgørelse over medarbejdernes
kompetencer.
Etisk regnskab
Indeholder
en opgørelse over i hvor høj grad der
leves op til det værdigrundlag, der er
aftalt med interessenter som f.eks.
medarbejdere og brugere.
Miljøregnskab
Indeholder
en redegørelse for påvirkningen af
miljøet. Miljøregnskabet er lovpligtigt
for visse institutioner.
Socialt regnskab
Indeholder
en redegørelse for, hvordan det sociale
ansvar håndteres. Dels over for
medarbejderne med hensyn til sygdom,
skånejob m.v., dels over for det
omgivende samfund som ansvarlig
”samfundsborger”.
Grønt regnskab
Hvis en virksomhed påvirker
miljøet, har de pligt til at
føre et grønt regnskab.
Offentligheden skal kende
omfanget og påvirkningen af
miljøet. Derfor har de
miljøtunge virksomheder
pligt til at udarbejde et
grønt regnskab.
Virksomhederne kan selv i
store træk afgøre, hvordan
det grønne regnskab skal
udformes.
Stakeholder regnskab
Indeholder
oplysninger om f.eks. strategier,
værdier og lignende, målrettet mod dens
interessenters informationsbehov.
Helhedsorienterede regnskab
Indeholder
elementer fra de øvrige nye regnskaber
med oplysninger om f.eks. socialt
ansvar, miljø, kompetenceudvikling,
etik, økonomi m.v.
Videnregnskab
Et videnregnskab er dokumentationen af
udgangspunktet, gennemførelse og
effekterne af videnstyringsaktiviteterne.
Det består af en
kombination af tal, tale og tegning, som
i en helhed sætter fokus på
institutionens styring af viden inden
for tre områder: Medarbejdere, systemer
og processer og omgivelser.
I et videnregnskab
optræder typisk tre typer af indikatorer: det,
der er, det, der gøres, og det, der
sker. Og at det er vigtigt at forbinde
disse elementer via en historie og en
evt. model, hvor sammenhængen mellem
indikatorerne beskrives.
Videnregnskabet ikke er noget markant
nyt i forhold til et virksomhedsregnskab,
men kan ses som supplerende oplysninger
og informationer, der allerede findes i
mange
virksomhedsregnskaber. Ved videnregnskabet
øges den samlede information om
forhold og betingelser.
Formål
Videnregnskabets formål er at
dokumentere, hvordan styres viden.
Dermed skabes en platform for dialog,
idet videnregnskabet indeholder en række
relevante nøgletal og forklaringer, som
sætter fokus på styring af viden inden
for de tre områder:
1) Medarbejdere
2) Systemer og processer
3) Omgivelser
Videnregnskabet bygger på, at der
foretages målinger på forskellige typer
af indikatorer, herunder indikatorer på
de aktiviteter til videnstyring, der er
sat i værk.
Trods navnet kan videnregnskabet ikke
måle viden, da viden ikke kan opgøres
direkte.
Derfor er et videnregnskab ikke en
kortlægning af eller status på, hvor
megen viden en institutionen eller
virksomhed har, men derimod en
dokumentation af, hvor godt den
forvalter sin viden. Videnregnskabet kan være
med til at besvare spørgsmål som de
nedenstående:
Medarbejdere
Hvordan udvikles medarbejdernes viden?
Hvordan understøttes rammerne af deling
og forankring af viden?
Hvordan sikres det, at viden deles
mellem medarbejderne på tværs i
organisationen?
Hvordan sikres det, at viden fastholdes,
når medarbejdere forsvinder?
Hvordan anvendes medarbejdernes viden ?
Systemer og processer
Hvordan bidrager systemer og processer
til opfyldelse af mål- og resultatkrav?
Hvordan sikres det, at forudsætningerne
er til stede for en fremtidig
målopfyldelse?
Hvordan udvikles og fornys systemer og
processer med henblik på bedre styring
af viden?
Hvordan forankres der viden i systemer
og processer?
Omgivelser
Hvordan bruges netværk og
samarbejdsrelationer til at udvikle
viden?
Hvordan afgrænses opgaver i forhold til
omgivelserne afhængigt af de strategiske
videnområder? Hvilke typer af opgaver
udliciteres/udføres i samarbejde med
andre?
Hvordan sikres det, at der foretages en
forankring af viden på de strategisk
vigtige områder i forbindelse med
samarbejdsprojekter/udliciteringer?
Hvordan opnås viden om brugernes
præferencer og tilfredshed?
Som det fremgår af det ovenstående, er
der en tæt sammenhæng mellem
videnregnskabet og videnstyring. Mens
videnstyring er de enkelte aktiviteter
til styring af viden, er videnregnskabet
dokumentationen af disse aktiviteters
gennemførelse og effekter. Denne
dokumentation kan både ske med et
internt og eksternt sigte for øje.
Videnregnskabet er ikke noget markant
nyt i forhold til
virksomhedsregnskaberne, hvad angår de
indholdsmæssige oplysninger og kan
derfor ses som et supplement til de
informationer, der allerede nu findes i
mange virksomhedsregnskaber.
Det er
ikke en forudsætning at have udarbejdet
virksomhedsregnskaber for at starte
arbejdet med videnregnskaber.
Forskelligt indhold
Et
videnregnskab kan udarbejdes på flere
niveauer, alt efter krav eller ønske i
forhold til synliggørelsen af
informationer
Find et regnskabsprogram
►
Søg og
læs om regnskabsprogram
Hvem kan hjælpe med
bogføringen?
Mange mindre og mellemstore
virksomheder vælger
fornuftigt, at lade enten et
revisions- eller et
bogføringsfirma bogføre alle
deres bilag uanset hvilken
regnskabstype de benytter.
Find og få hjælp til opgaven
►
Søg
efter revisionsfirma
►
Søg efter bogføringsfirma
|
