Om regnskab

Indholdet af et regnskab (årsrapport)

Et regnskab indeholder: resultatopgørelse, balance, pengestrøm, noter til årsregnskab, anvendt regnskabspraksis, årsberetning, revisionsberetning (ekstern revisor), påtegninger.

Regnskabskilde

Kilden til et regnskab, består i alle de kvitteringer, fakturaer, lønsedler, betalinger til eller fra bank, virksomheden har i løbet af året.

Det er ejeren af virksomhedens ansvar, at regnskabet er i orden, jf. de registrerede eller bogførte transaktioner.

Hvem skal udarbejde et regnskab?

Alle erhvervsdrivende virksomheder, er - jvf. loven - underlagt krav om, at føre et regnskab over virksomhedens økonomiske transaktioner.

Hvis du driver personlig virksomhed, skal du kun udarbejde et skattemæssigt årsregnskab.
                

Med et regnskab synliggøres indtægter, udgifter, formue, gæld og moms.

Følgende selskaber skal udarbejde regnskab, også kaldet årsrapport:

 - Aktieselskaber

 - Anpartsselskaber

 - Kapitalselskabsejede interessentskaber

 - Kapitalselskabsejede kommanditselskaber

 - Børsnoterede selskaber

 - Statslige selskaber uanset størrelse  

Regnskabstyper

Der findes forskellige regnskabstyper:

Årsregnskab (årsrapport), Skatteregnskab, Grønt regnskab, Videnregnskab,  - Kompetenceregnskab, Etisk regnskab, Miljøregnskab, Socialt regnskab, Stakeholder regnskab og Helhedsorienterede regnskab. 

Læs mere om hvilken formål de forskellige regnskabstyper har - klik her

Hvad indebærer kravet om bogføring
Grundlæggende skal en bogføring tilrettelægges i overensstemmelse med god bogføringsskik og under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Det sidste betyder specielt, at der ikke stilles de samme høje krav til den lille virksomhed som til den store.
         
Man skal særligt være opmærksom på, at et krav om bogføring indebærer:   

• Registrering af transaktioner
  Det er et grundlæggende krav til bogføring, at alle transaktioner registreres nøjagtigt under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
   

• Rettelser skal kunne dokumenteres
  Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.
   

• Krav om opbevaring af regnskabsmateriale
  Er man underkastet kravet om bogføring, skal man opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i mindst 5 år.

Se bogføringseksempler - klik her

Start dit nye regnskab med rådgivning

Har du ingen erfaring med virksomhedstyper, administration, bogføring og regnskab, anbefaler vi at du starter med professionel rådgivning fra din revisor.

Det er vigtigt, at man fra starten vælger den rigtige virksomhedstype hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt får gode råd om opstarten af et nyt regnskab.

► Find din lokale revisor og rådgiver her

Anskaf et regnskabsprogram - hvis du selv vil bogføre

Hvis du selv ønsker at bogføre alle regnskabsbilag, anbefaler vi at du anskaffer et regnskabsprogram, til registrering af bilagene.

Der findes forskellige programmer på markedet, så det gælder om at vælge et system der dækker din virksomhedsbehov og er passende i forhold til virksomhedens økonomi.

Find et regnskabsprogram

► Søg og læs om regnskabsprogram

Hvem kan hjælpe med bogføring

Mange mindre virksomheder vælger fornuftigt, at lade enten et revisions- eller bogføringsfirma bogføre alle deres kassebilag.

Bogføringsopgaven kan - for nogle - virke nem, men der skal løbende tages hensyn til regler, satser, købs- og salgsmoms, samtidig med at der kan være forskel på de fradrag virksomheden får for deres udgifter. Alt efter udgiftens art.

Find og få hjælp til opgaven

► Søg efter revisionsfirma

► Søg efter bogføringsfirma