Betalingspåmindelser & rykker

For virksomheden gælder følgende regler - beskrevet i korte træk:

    
Gebyrerne er ikke momsbelagt.

   
Reglerne gælder kun i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

   
Der må højst sendes tre rykkere vedrørende det samme gældsforhold - dette gælder også selvom der sker en delvis betaling.

           
Rykkergebyret må maksimalt være på 100,00 kr. pr. rykkerskrivelse.

  
Der må kun opkræves rykkergebyrer for rykkere, der fremsendes med mindst ti dages mellemrum. Det er virksomheden, der som udgangspunkt skal bevise, at det koster 100,00 kr. at sende en rykker. Hvis udgiften er mindre kan der kun opkræves dette mindre beløb.

  
Virksomheden kan altså kun opkræve gebyr for tre rykkerskrivelser, samt for overdragelse til inkasso (maksimalt 100,00 kr.), så længe der er tale om den samme gæld. Også selvom kunden har betalt et eller flere afdrag.

Hver enkelt afdrag på et lån, vil dog blive betragtet som en "ny" gæld. Virksomheden kan begynde at opkræve rykkergebyrer igen, hvis kunden efter rykkere har betalt en måneds ydelse og så kommer i restance med den næste eller en senere afdrag.
   
Det behøver ikke at fremgå af de almindelige betalingsbetingelser eller af en indgået aftale, at virksomheden opkræver rykkergebyrer. Efter loven skal det være "rimeligt", at rykkeren er sendt.

Login og download skabelon til rykkere her: ► Rykker 1   ► Rykker 2   ► Rykker 3

  Vi kan hjælpe dit firma med den rigtige løsning

  Læs mere om vores løsninger:

Renter og gebyrer
Bemærk at reglerne i renteloven om rykkergebyrer "normalt" ikke gælder regninger fra offentlige myndigheder, f.eks. betaling af skat eller bøder.
       
Hvis forbrugeren ikke betaler et skyldigt beløb til tiden, vil den erhvervsdrivende ofte sende en eller flere rykkere. Der må ifølge renteloven højst kræves et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykkerskrivelse, og det er kun tilladt at sende tre rykkerskrivelser vedrørende det samme krav.
                 
Det er desuden en betingelse, at rykkerskrivelserne sendes med mindst 10 dages mellemrum. Man må kun opkræve et rykkergebyr, hvis der er fremsendt en rykkerskrivelse, f.eks. pr. brev eller e-mail.

Rykkerskrivelsen skal være fremsendt med rimelig grund. Der er således ingen grund til at rykke, hvis forbrugeren har fremsat en indsigelse mod kravet, der ikke er åbenbart urigtig, eller hvis sagen f.eks. er indbragt for et klagenævn.
        
Hvis der er tale om en løbende restance – f.eks. et abonnement eller en lejeaftale, som løbende står i minus – kan den erhvervsdrivende ikke sende rykkere for hver ubetalt regning.
                
Der kan ikke kræves gebyr for mere end i alt 3 rykkerskrivelser inden for en sammenhængende periode, hvor skyldneren til stadighed har været i restance vedrørende det samme skyldforhold, uanset om restancerne vedrører forskellige ydelser. Denne begrænsning vil kunne have betydning ved lån af penge og andre løbende kontraktforhold med ydelser, der forfalder regelmæssigt.
              
Hvis forbrugeren f.eks. ikke betaler maj måneds ydelse på et lån, men betaler den fastsatte ydelse de følgende måneder, dog uden at berigtige restancen, vil kreditor kunne betragte den ydelse, der betales af forbrugeren i juni måned, som maj måneds ydelse, således at forbrugeren kommer i restance med juni måneds ydelse, og så fremdeles.
      
Reglen indebærer, at kreditor i en sådan situation ikke vil kunne sende 3 gebyrbelagte rykkerskrivelser vedrørende maj måneds ydelse og derefter yderligere 3 vedrørende juni måneds ydelse osv.

Morarenten - Hvordan beregnes renten?
Den rente, du højst kan komme til at betale, hvis du betaler for sent, beregnes som Nationalbankens officielle udlånsrente + 7% om året. Denne rente kaldes morarenten.

Morarenten reguleres pr. den 1. januar og den 1. juli.

Find information om morarenten - klik her
Find information om udlånsrenten - klik her

Renter - hvornår?
I renteloven står der, hvad man som forbruger kan komme til at betale ekstra, hvis man har betalt for sent.
         
Hvornår har man betalt for sent?
Man har betalt for sent, hvis der er betalt efter den dag, hvor det er aftalt eller som forfaldsdatoen på fakturaen angiver.

Nogle gange er det ikke aftalt, hvornår man skal betale. Så skal man betale senest 30 dage efter, at regningen er blevet afsendt. Det gælder også, selv om man ikke modtager regningen dagen efter, at den er afsendt.
       
Hvis man først modtager regningen efter, at der er gået 30 dage, fra den er afsendt, skal man betale, så snart regningen modtages. Ellers kan man komme til at betale morarenter, fra regningen er modtaget.

Som udgangspunkt, er det betalingsfristen (forfaldsdatoen) som står angivet på fakturaen, der er afgørende for hvornår man har betalt for sent.
         
Når man har betalt for sent!
Hvis man har betalt for sent, kan den erhvervsdrivende kræve, at der betales renter af det, man mangler at betale. Renterne skal betales fra den dag, man skulle have betalt.

     
Reglen gælder også, selv om man tidligere har aftalt med den erhvervsdrivende, at man skal betale en højere rente, hvis man betaler for sent. Sådan en aftale er nemlig ugyldig.
      
Der er dog tre tilfælde, hvor man kan komme til at betale en højere rente alligevel:
       
 - Hvis du allerede betaler en højere rente, fordi du har fået kredit, skal du stadig

   betale den højere rente.
 - Hvis du betaler for sent til din bank eller sparekasse, kan der gyldigt være aftalt

   en højere rente end den, som står i renteloven.
 - Hvis en særlig lov bestemmer, at du skal betale en højere rente, er det den

   særlige lov, som gælder.

Login og download rykker skrivelse

► Rykker 1   ► Rykker 2   ► Rykker 3

Lovgivning

► Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven)

Morarenter

► Læs om morarenter

► Beregn morarenter online (kræver login)

Find og få hjælp til opgaven

► Søg efter advokatfirma

► Søg efter revisionsfirma