|
|
Bruttoløn |
Bruttolønnen er beløbet
før betaling af skat, AM-bidrag, ATP og andre offentlige ydelser.
Det er også udtryk for
den løn man har aftalt ved ansættelsen. Bruttolønnen - med
eventuelle tillæg - vil også fremgå af ens ansættelseskontrakt. |
|
|
|
|
Diverse løntillæg |
Tillæg svarer til en periodisk lønforhøjelse. Det bruges typisk, når
virksomheden - i en periode - har ekstra travlt og det er aftalt, at
man hjælper med andre opgaver end de primære eller ved overarbejde. |
|
|
|
|
Fri bil, telefon eller
kost |
Når 'Fri bil', 'Fri telefon' eller 'Fri
kost' står på lønsedlen, er dette ikke direkte løn, men løndele som
administreres af arbejdsgiver, med hensyntagen til Skattevæsenets
fradragsregler på området.
Som medarbejder får man tilgang og
glæde af nogle goder, uden selv at skulle betale af sin nettoløn. |
|
|
|
|
Feriepenge
og tillæg |
Feriepenge beregnes særskilt af løn og
tillæg. Ferieloven giver alle lønmodtagere - også unge under 18 år
med fritidsjob - ret til 12,5% i feriepenge af den optjente løn og
tillæg.. |
|
|
|
|
ATP |
ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den betaler man
automatisk til via ens løn eller ens overførselsindkomst.
Arbejdsgiveren betaler to tredjedele af bidraget, og man betaler
selv resten. Indbetalingerne sikrer én en pension, som bliver
udbetalt hver måned, fra man bliver folkepensionist, til man dør. |
|
|
|
|
|
Pensionsordning |
Ud over at indbetale til ATP,
vælger mange at tegne deres egen pensionsopsparing hos enten et
pengeinstitut eller et pensionsselskab. Indbetalinger vil fremgå på
lønsedlen fra arbejdsgiveren, da indbetalingen typisk er en del af
ens "lønpakke". Har man andre pensionsopsparinger fra tidligere,
administreres disse normalt også af arbejdsgiveren. |
|
|
|
|
AM-bidrag |
AM-bidrag står for
Arbejdsmarkeds-bidrag. Alle lønmodtagere og selvstændige betaler et
arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. Bidraget trækkes af bruttolønnen
efter fradrag af ATP og eget pensionsbidrag. Der betales ikke
AM-bidrag af SU, kontanthjælp, efterløn og folkepension. |
|
|
|
|
SP-bidrag |
SP står for den Særlige
Pensionsopsparing: Den Særlige Pensionsopsparing blev indført i 1999
som et finanspolitisk indgreb, der skulle dæmpe forbruget. SP
afløste DMP (Den midlertidige pensionsopsparing) fra 1998.
SP-bidraget er midlertidigt suspenderet i indkomstårene 2004 til
2009. |
|
|
|
|
Fradrag |
Fradrag er en fællesbetegnelse for de
beløb, som man kan trække fra i skat. Inden man beregner, hvor meget
man skal betale i skat, kan man trække nogle beløb fra ens indkomst,
f.eks. fagforeningskontingent, renteudgifter og befordring til/fra
arbejde over 24 km. Jo flere og større beløb, man kan trække fra, jo
lavere bliver ens skattepligtige indkomst, altså mindre betaling af
skat. Det fradrag, der fremgår at ens skattekort, er regnet ud på
baggrund af forrige års selvangivelses tal, og delt ud på 12
måneder. Det mest almindelige fradrag er personfradraget; det er et
fradrag, der gælder alle skatteydere.
Hvis en gift person ikke
selv kan bruge hele skatteværdien (fradraget), bliver resten
overført til ægtefællen. |
|
|
|
|
A-skat |
A-skat er den skat, som de, der
modtager A-indkomst mv., skal betale. A-indkomst er en fælles
betegnelse for løn, dagpenge, pensioner, bistandshjælp eller
lignende. Hver gang man modtager løn mv., tilbageholder
arbejdsgiveren den del af lønnen, man skal betale i skat. De penge
indbetaler arbejdsgiveren til skattevæsenet. Når året er omme,
beregnes den endelige A-skat (og B-skat) på ens selvangivelse. |
|
|
|
